Der findes 57 forskellige alkoholfrie danske øl

Alkoholfri øl er i Danmark øl som har en alkoholprocent under 0,5%. Grunden til dette skyldes at man under brygningen ikke altid kan være sikker på at man fjerner alt alkohollen fra øllet. Alkoholfri øl brygger man som man vil brygge en helt normal øl, i processen er der to måder hvorpå man kan fjerne alkohollen fra øllet.


Den første metode er at stoppe gæringen før der dannes en højere alkoholprocent. Ellers kan det gøres ved en inddampning teknik, hvor man får alkohollen til at fordampe, og dermed får en øl med lavere ABV.


Der sker dog hele tiden noget nyt i ølverdenen og dette gælder også de alkoholfrie øl. Her har udvikling af særlige gærstammer gjort det muligt, at bruge gær der ikke danner en særlig høj alkoholprocent.


Udviklingen af Alkoholfrie øl har været stor. For som udgangspunkt er det ikke et nyt begreb for mange. Men udvalget er steget markant de sidste 10 år. Tilbage i 2012 fandtes der to danske alkoholfrie øl, hvor der opgjort i Juni 2020 findes et udvalg på hele 57 forskellige varianter.



Kilde: https://bryggeriforeningen.dk/rekordmange-danske-alkoholfrie-oel/


Alkoholfrie øl er oftest set som lyse øltyper, men som udviklingen sker, kommer der flere og flere andre alternativer, som f.eks. mørke ales, stout og frugtøl.