Generelt
Nedenstående abonnementsbetingelser gælder for alle abonnementer købt hos Beer Me. Når du køber et abonnement eller andre varer/ydelser, accepterer du samtidig vores generelle handelsbetingelser.

Betaling og fornyelse
Betaling for abonnementsordrer reserveres på dit betalingskort på leveringsdagen og hæves umiddelbart efter ordren er afsendt. Abonnementet faktureres pr. levering. Alle abonnementer fornys automatisk, medmindre andet er oplyst.

Benyttes et internationalt betalingskort (som for eksempel Visa eller Mastercard) vil ordrebeløbet blive reserveret på din bankkonto med det samme. I tilfælde af en annullering, vil reservationen af beløbet typisk blive ophævet/frigivet efter 1-2 bankdage. Nogle banker kan dog bruge op til 30 dage på at ophæve en reservation.

Ændringer til abonnement eller stamdata
Som abonnementskunde kan du lave ændringer, pause eller opsige dit abonnement ved at kontakte os. Opsigelse kan også ske via dit kunde-login.

Levering
Når du køber et abonnement vælger du din foretrukne leveringsmetode blandt tilgængelige leveringsmetoder. Vi forbeholder os ret til at sende ordrer via andre kanaler/fragtmænd, forudsat leveringstidspunkt, lokation og andre forhold matcher den gamle leveringsmetode. Generelle ændringer og prisstigninger for levering varsels med min. 14 dage.

Levering ved opstart af abonnement

Ved oprettelse af abonnement gælder følgende:
– Abonnementer oprettet inden den 15. i måneden vil som udgangspunkt få afsendt første Beer Club-kasse hurtigst muligt.
– Abonnementer oprettet efter den 15. i måneden vil få første Beer Club-kasse afsendt den førstkommende hverdag i den efterfølgende måned.

Herefter afsendes Beer Club-kasser som udgangspunkt den førstkommende hverdag i hver måned.


Leveringsdato og frekvens
Vi vil altid bestræbe os på at levere dine ordrer på aftalt tidspunkt. Vi forbeholder os dog retten til udskyde eller fremskynde en ordre med få dage såfremt logistiske forhold gør det fordelagtigt. I disse tilfælde vil vi bestræbe os på at oplyse dig i god tid.

Returpakker og ikke-afhentede forsendelser
Hvis en Beer Club-forsendelse ikke afhentes i pakkeshop eller ikke kan leveres på grund af manglende eller fejlagtige leveringsoplysninger, returneres pakken til Beer Me.

Ved returnering refunderes varens værdi fratrukket fragtomkostninger. Eventuelle fragtomkostninger refunderes ikke.

Ønsker du pakken gensendt, kan dette ske mod betaling af ny fragt. Kontakt os i så fald hurtigst muligt på cheers@beer-me.dk.

Fortrydelsesret
Når du køber et abonnement, har du 14 dages fortrydelsesret.

Opsigelse
Abonnementer løber indtil de opsiges. Abonnementer kan opsiges ved at kontakte os via e-mail og telefon, eller via dit kunde-login. Vi forbeholder os retten til at opsige et abonnement til enhver tid. 

Opsigelse træder i kraft med det samme.
Opsiger du dit abonnement, vil der ikke blive oprettet eller sendt yderligere abonnementskasser. Opsiges abonnementet f.eks. den 30. i en måned, modtager du ikke Beer Club-kassen for den følgende måned.

Ændringer og forbehold
Der tages forbehold for prisændringer, gebyrer, udsolgte varer og ændringer af abonnementsbetingelserne med udgangspunkt i inflation, ændringer i udefrakommende omkostninger, ændringer i enhedsproduktionsomkostninger, produkt- og indholdsændringer samt ændret lovgivning. Såfremt prisen for dit abonnement ændres vil du blive adviseret i god tid, med mulighed for at opsige dit abonnement før ændringen træder i kraft.