SOMMER 2024
Ølsmagning med Beer Me - hos dig

Velkomment til Beer Tasting in a Box, din egen ølsmagning. Lad os få sat skub i det.
Her finder du en velkomstvideo, der skyder smagningen sikkert fra land, beskrivelser af øllene og videoer, der giver lidt mere indsigt i bryggerierne bag øllene.

Rigtig god fornøjelse med ølsmagningen.

Historier om øllene, øltyperne og bryggerierne bag
1 - Uno Pils fra Bad Seed

Vi starter rejsen i det nordjyske, hos bryggeriet Bad Seed Brewing, der i vores optik er det danske Craft Beer bryggeri, der er bedst til at brygge pilsnere. Her får du deres Uno Pils, der er en ”Italien-Style” Pilsner og så er den økologisk. Det er en super venlig, clean og frisk Pilsner. En øl, som kan kategoriseres, som en vaskeægte tørstslukker.

En italiensk Pilsner og en afart af en klassisk tysk Pilsner. De er kendt for at have lidt ekstra humle i duften og delikate, bløde og blomstrede i smagen, samtidig med at de forbliver tro mod sin tyske oprindelse.

Bad Seed Brewing har til Huse 20 km. fra Aalborg i et gammel sodavandsbryggeri. Bryggeriet er etableret tilbage i 2015 af Frederik, der er headbrewer og også manden bag Uno Pils som I har i glasset.

Serveringstemperatur ca 5° - direkte fra køleskabet.

2 - Brown Fox fra Piggy Brewing

Med den næste øl tager vi en smut til det østlige Frankrig til bryggeriet Piggy Brewing. I skal nu lægge gane til en Brown Ale hvor sanserne bliver en anelse mere udfordret og hvos I måske finder forskellige noter, som Karamel, chokolade, bittehed frem i smag og duft.

Brown Ale er kendetegnet ved at have en kobber eller mellembrun farve, der kommer fra den malt der er brugt. Den er som regel lidt sød i smagen med aroma af karamel, chokolade og nelliker. Alt sammen bundet sammen med humle for at finde bryggerens passende balance i øllen.

Piggy Brewing blev grundlagt i Liverdun, Frankrig ud fra et ønske om at lave øl, som grundlæggerne ønskede, de havde til rådighed i deres ungdom. Bryggeriet følger, hvad de kalder ’have Griseånden’, hvilket betyder at vide, hvordan man deler god øl med venner.

Serveringstemperatur ca 5° - direkte fra køleskabet.

3 - Freak Wave fra Gamma

Vi fortsætter turen med endnu en øl fra den danske ølscene. Fra humlekongerne hos Gamma Brewing får I her en New England IPA hvor humlesorterne Azacca, Citra og Mosaic virkelig bliver sat i spil. Der er godt knald på smagen af humle i denne prisvindende IPA.

New England IPA er kendetegnet ved at være frugtige og ikke nær så bitre som traditionelle IPA’er. De er som regel ufiltreret of fremstår hazy og juicy.

Gamma Brewing brygger øl i deres moderne bryggeri, som er placeret i Herlev. De brygger mange forskellige øltyper men er især glade for at brygge IPA’er og det er de altså også virkelig gode til. Et af deres helt store gennembrud er deres Double IPA Big Doink, som er blevet en del af deres faste sortiment. Gamma har åbent hver fredag, både på bryggeriet i Herlev og i deres butik i Århus, hvor du har mulighed for at smage mere Gamma.

Serveringstemperatur ca 5° - direkte fra køleskabet

4 - Equinox fra Hopalaa

Vi er nået til den fjerde øl i smagningen, og her kommer en Double IPA fra Hopalaa hvor vi skruer humle-
aromaerne og på max! Her er en Triple Dry-Hopped Double IPA. Eller med andre ord en sand humlebombe.
Navnet Equinox stammer fra den mest toneangivende humlesort i øllen, Equanot.

Double IPA er betegnelsen på en stærkere og ekstra fyldig IPA. I brygningen er der brugt mere malt og
mere humle for at opnå den mere intense smag og højere alkoholprocent. Og denne øl er så tørhumlet af tre omgange for at give maks knald på humlearomaerne.

Hopalaa er et af Letlands flagskibe når vi taler om mikrobryggerier. Deres øl spænder over frugtfyldte Sours, mørke tunge Stouts og IPA’er som denne, der er fyldt med humlearoma.

Serveringstemperatur ca 5° - direkte fra køleskabet


5 - Birthday Cake fra Nepomucen

Vi bliver i Østeuropa og bevæger os til Polen hvor I skal smage en øl fra Nepomucen. Her har vi at gøre med en vaske ægte fødselsdagskage-øl. I får her en Pastry Sour, der er proppet med mango og passionsfrugt og tilsat en hel del vanilie. Den er brygget i forbindelse med Nepomucens 9 års fødselsdag.

Sours er en øltype, der til ølsmagninger ofte kan dele vandene. Nogle får øjnene op for, hvad en øl også kan være,
og der åbner sig et nyt område at udforske, hvor andre har sværere ved at forene sig med, at det er øl.

Nepomucen er en Craft Beer bryggeri, der er grundlagt af Piotr og Mariusz Musielak. Det er placeret i den polske by Szkaradowo i et restaureret 100 år gammelt bageri. De fokuserer både på traditionelle polske øl og internationale Craft Beers

Serveringstemperatur ca 5° - direkte fra køleskabet

6 - Black Magic Vanilla Sky fra Ghost Brewing

Vi slutter smagsrejsen tilbage i Danmark med Black Magic Vanilla Sky fra Ghost Brewing, et kontraktbryggeri, der brygger alle deres øl hos Amager Bryghus.

Black Magic Vanilla Sky er en Imperial Stout, som er Double Mashed. Det vil sige at der er brugt en del mere malt for at kunne opnå en højere alkoholprocent og en mere fyldig maltbase. Og det er præcis det du kan forvente i denne øl.

Øllen har godt af at få lidt temperatur og luft, så bliver den mere afrundet.

Serveringstemperatur ca 8°