Månedskassen for september er blandet med tanke på et begyndende efterår, men slet ikke en slut sommer. Vi vil først og fremmest gerne sige tak for at I har taget så godt imod vores nye koncept med øl på månedlig basis, og vi håber I alle har været glade for øllene.
Til jer der ikke er med på vognen endnu kan I her få et indblik i hvad en blandet månedskasse i september indeholdte.
Med tanke på sæsonen, bestod kassen af øl der passer perfekt til en solskinsdag, balanceret med øl der kan varme lidt på en kold efterårsaften.
En af øllene vi havde med er fra det belgiske bryggeri Martha. Herfra havde vi valgt øllen Sexy Blond som er en belgisk blond ale på 8%. Den er valgt da det er en lys, let frugtig og stærk øl, som skiller sig lidt ud fra resten af kassen, og kan fungere både før, til og efter maden på en septemberdag.
Men hvem er Martha?
Martha er født i 1920’erne, i Heule i Belgien, samme sted som bryggeriet er beliggende. Hun var en pige der var meget glad for øl, og udviklede sine egne opskrifter på spændende og stærke øl. Bryggeriet skriver at Martha var “sexy, crazy, happy, wild, busy and rough” men at hun samtidigt var elsket af alle.
De brygger deres øl på et bryggeri der hedder The Brew Society, der er et fællesskab af bryggere, som gerne brygger øl og cider på kontrakt.
Den anden øl jeg vil fremhæve fra kassen er en saison der hedder Red Rice’ing. Den er brygget hos Flying Couch og er et collab mellem danske People Like Us og Kinesiske Great Leap. Det er en “Thai Red Rice Saison” deraf navnet Red Rice’ing. Det er ikke hver dag vi ser et samarbejdsbryg mellem to bryggerier der ligger så langt fra hinanden. Og det er alt i alt et spændende bryg.
People Like Us er et bryggeri hvor dagligdagen varetages af mennesker, fra socialt marginaliserede grupper. Og har ifølge dem selv tre missioner:
- Brygge god craft beer, med ambition om salg verden over
- Skabe en masse jobs til mennesker fra socialt marginaliserede grupper – i håb om at inspirere andre til at følge trop
- Udfordre den samfundsmæssige opfattelse af normalitet og fællesskaber.
Vi havde selvfølgelig også andre lækre øl i kassen, heriblandt kunne du finde den velkendte belgiske trappist øl Rochefort 10, du kunne finde en Milkshake pale ale, brygget med laktose fra Mad Scientist i Ungarn. Og en milk stout fra hollandske De Moersleutel.
Lyder en månedskasse interessant for dig, kan du altid tilmelde dig abonnementet og så sender vi øllene til dig i første uge af oktober.
Pssst. vi er allerede ved at smage os frem til den rigtige oktober kasse.